Invitation til sommerlejr/MUST lejr 23.-25. maj
Igen i år inviterer Næsbycentret alle Minier, Ulve, Smutter og Tumlinge til MUST i foråret
Dog vil I senest 9. maj skulle oprette en endelig tilmelding hvor I også vil skulle betale for det antal I tilmelder. Efter 9. maj er det, af hensyn til vores planlægning og madbestilling, ikke længere muligt at ændre i deltagerantal eller få penge retur hvis I bliver færre end tilmeldt.
MUST er en temaweekend for de 7-10 årige spejdere og FDF'ere, hvor vi giver den gas på kostumer, historie og sjove aktiviteter.
Temaet denne gang bliver Paw Patrol, så glæd jer til at gå på eventyr med de søde og seje 4-potede karakterer!
- Vi vil weekenden igennem få serveret mad fra køkkenet.
- Vi medbringer almindelig weekendudrustning til at sove ude i telt.
På grund af den manglende lederbemanding er det nødvendigt for lejrens afvikling, at der kommer hjælp fra forældre. Det lykkedes sidste år, så jeg håber på det samme igen. Ankomstdagen, lørdagen og søndagen kan deles op til flere hjælpere. PT har jeg en mor hele weekenden som hjælp.
Ved ankomsten ville det også være rart, om der kunne blive et par forældre som hjælp til teltopslagning (2 tunneltelte). Vi har 4 sovekabiner til 6 personer hver, så lad os se, om det rækker, ellers får vi mere teltplads😊 LEJREN er fra fredag kl. 18 til søndag kl. 12.
Der er tilmelding på hjemmesiden www.tonkawaspejder.dk senest 6. maj.
PRIS for lejren er kr. 200, - netto. Gruppen har givet et tilskud på 150 kr.
Det betales samtidig med bindende tilmelding på hjemmesiden, ligesom oplysning om forældrehjælp ved kørsel til og fra og hjælp på lejren oplyses.
LEJRMØDE AFHOLDES PÅ SPEJDERMØDET 5. maj kl. 18-18.45. I hytten. Spejdermødet starter til normal tid kl. 17.
JEG HÅBER AT SE RIGTIG MANGE MIKRO OG MINIER TIL LEJREN😊
SPEJDERHILSEN KIRSTEN
OBS. Invitationen ligger på hjemmesiden fra lørdag 19. april. God Påske til alle.
HUSK, der er tilbud på 25% rabat i Spejdersport i weekenden 25.-27. april, hvis der skal skaffes lejrudstyr som spisegrej, underlag, rygsæk, pandelygte og meget andet?
Lige nu er der en 50 l rygsæk og et folde-underlag til salg til billige penge, kontakt Kirsten